Vi oplever, at flere virksomheder ikke selv vil forestå pakningen af deres farligt gods. Derfor vælger vi nu at tilbyde en service, hvor vi står for pakning, mærkningen og udfyldelse af farligt gods transportdokumenter.
Bureau Veritas HSE har mange års erfaring inden for arbejdet med farligt gods, herunder ADR, IMDG, RID, ADN og IATA/ICAO). Vi rådgiver og gennemfører kurser og uddannelse inden for de ovennævnte områder. Vores medarbejdere og subcontractors er kompetente, engagerede, har den fornødne uddannelse og arbejder dagligt med farligt gods.
En af de markante fordele ved at benytte Bureau Veritas HSE til dine pakkeopgaver er, at vi kommer ud på din lokation. Dermed undgår du transportudgifter af dit gods ved forsendelse fra dit lager til pakkelokationen. Vi pakker dit gods i hele Danmark (på nær Bornholm).