Bureau Veritas HSE udsendt på vegne af FN med det mål at sende farligt gods sikkert af sted

Allan Bracher, Safety Advisor hos Bureau Veritas HSE, har tidligere været udsendt til Afghanistan som tjenestegørende ved Gardehusarregimentet, og har ligesom øvrige i vores farligt gods team erfaring med at klargøre forsendelser. Det var derfor ikke svær at sætte navn på den kollega, der skulle løfte opgaven, da Bureau Veritas HSE fik til opgave at støtte og rådgive i forbindelse med en sending våben og ammunition, der skulle sendes fra Cambodja til Libanon. Ammunitionen og øvrigt materiel skulle bruges til at rydde miner og beskytte enheden, der var udset til denne FN-sanktioneret mission under UNIFIL (United Nations Interim Force in Lebanon). Som officiel udpeget repræsentant fra FN’s hovedkontor i New York, bestod opgaven i at sikre rigtigheden og lovligheden af det farlige gods, herunder godsets beskaffenhed, mærkning, surring og dokumentation.

Forud for afrejse havde der været en del koordinering og rådgivning med de involverede parter, herunder FN-styrken i Cambodja, og det afgørende punkt for Allan Bracher var, at han umiddelbart efter ankomst til Cambodja kunne besigtige godset samt koordinere med den ansvarlige generalstab for FN-styrken.

Sammen med generalstaben og øvrige involverede parter, herunder Shipping Line, var der ved ankomst mulighed for at inspicere det farlige gods i form af ammunition og eksplosivstoffer, som var pakket i containere, samt andet farligt gods såsom pansrede mandskabsvogne med tilhørende våbensystemer. Her observerede den Bureau Veritas udsendte, at der manglede emballagegodkendelse på dele af ammunitionen, hvilket betød, at godset ikke kunne sendes videre. Opgaveløsningen fik derfor en svær start, da de mange hensyn der skulle tages, herunder æresbegreber og forpligtigelser over for FN, var forbundet med at kunne sende en samlet og ift. missionen indsættelsesklar forsendelse. Dette skabte en del uro og bekymring hos den ansvarlige general og dennes stab. Det lykkes dog med gensidig respekt, erfaring og løsningsorienteret virke, at få vendt en anspændt situation til en god og positiv dialog. Der blev arbejdet intenst med flere forskellige løsningsmodeller, herunder national rekvirering af andet og tilsvarende ammunition, indhentning af godkendelser ved producent, ansøgning ved flagstat og anskaffelse af tilsvarende ammunitionstyper ved øvrige UNIFIL enheder i missionsområdet.

Allan Bracher blev mødt med stor respekt og taknemmelighed ift. sit virke, som udover at bistå med det ovenstående, også omfattede at undervise generalen og dennes nærmeste rådgivere med brug af lokal tolk fra Shipping Line. Undervisningen, som foregik under hensyn til æresbegreber på generalens private bolig, havde til formål at ruste generalens stab til selv at pakke, mærke og surre det øvrige farlige gods, når det ankom.

Efter hjemkosten til Danmark har Allan Bracher høstet stor ros for sit arbejde, og Bureau Veritas HSE er blevet anbefalet at ansøge lignende opgaver i regi af FN.

      
Fotos:
Allan Bracher, Bureau Veritas HSE &

Sonem Kuy, Ben Line

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden